onsdag den 16. september 2020

Influenzavaccination 2020

I år har vi været nødt til at ændre på procedure vedrørende influenzavaccination pga covid-19 situationen. Vi holder ekstraordinært åbent d. 3. oktober 2020 fra kl. 8.00 til 16.00 hvor du kan blive vaccineret - det kræver blot at du ringer og bestiller en tid hos Helle på 86 45 16 22 i tidrummet 8.30 til 14.00 på hverdage. Hvis du bliver syg med covid-19 symptomer (ondt i halsen, hoste, feber) må du ikke møde op selvom du har fået en tid. Du må heller ikke møde op uden en tid. Dette for at vi fortsat kan holde smittetallet så lavt som muligt i vores område. I år er der igen 2 vacciner, en til 85 + årige som vi først får udleveret i midten af oktober - derfor skal du ikke bestille tid til vaccination d. 3. oktober hvis du er 85 år eller derover, derimod finder Helle en tid til dig senere på måneden. Den anden influenzavaccine er så til alle øvrige under 85 år. Hvis du tilhører gruppen som tilrådes pneumokokvaccination så nævn det ved tidsbestilling så vi kan bestille hjem til denne vaccine også. I år er influenzavaccinen gratis til alle over 65 + årige, gravide, personer med kroniske sygdomme og alle som arbejder med patientkontakt.

onsdag den 9. september 2020

Hvornår er recepten klar på apoteket?

Hvornår er recepten klar til afhentning??? Der kan godt gå nogle timer; fra recepten er bestilt til den bliver lægegodkendt forlader den ikke lægehuset. App: “Medicinkortet” til smartphone giver mulighed for at se åbne recepter !