lørdag den 30. april 2016

Information om blodprøver bestilt af hospitalet fra 1. juli 2016

Information om blodprøver bestilt af hospitalet Pr. 1. juli 2016 skal alle blodprøver, som er bestilt af hospitalet tages på et af de regionale blodprøvesteder. Det betyder, at du som patient ikke længere kan få taget de blodprøver, som hospitalet bestiller hos os. For området i og omkring Hammershøj skal man enten til blodprøvetagning i Viborg eller Randers - på de respektive hospitaler. Der foreligger endnu ikke svar på hvad man stiller op hvis man er handicappet eller af andre grunde ikke kan rejse til sygehusets laboratorium, men så snart vi modtager oplysninger om dette så kommer det på bloggen. Der er visse lægehuse som er udpeget til fortsat at kunne tage blodprøver bestilt af hospitalet - Hammershøj Lægeklinik er ikke et af disse lægehuse.