fredag den 9. september 2011

NYT Personale!

Nyt personale. Lene Winther er startet som sygeplejerske i klinikken. Lene har stor erfaring som sygeplejerske og har arbejdet i lægeklinkker i Randers og nær Århus inden hun startede her. Hun vil forestå blodprøvetagning, lungefunktionsundersøgelser, podning og sårskifte men vil også varetage kontroller indenfor sygdomme som sukkersyge, KOL og efterbehandling efter blodprop.

INFLUENZA-VACCINATION 2011

INFLUENZA-VACCINATION 2011 I år er der afsat tid til vaccination uden forudgående tidsbestilling følgende dage: Uge 40: tirs-ons-tors d. 4.-5.-6. oktober fra kl. 8-15 Uge 41: tirs-ons d. 11.-12. oktober fra 8-15 Hvem kan få gratis influenzavaccination? Følgende personer kan således tilbydes gratis influenzavaccination: -Alle personer der er fyldt 65 år, -førtidspensionister, -kronisk syge efter lægelig vurdering (kroniske lungesygdomme, hjerte- og karsygdomme (undtaget forhøjet blodtryk), diabetes, medfødt eller erhvervet immundefekt, påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft, lever- og nyresvigt, andre kroniske sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko) -personer med svær overvægt (vejledende BMI> 40) efter lægelig vurdering -personer med andre alvorlige sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko -alle gravide efter uge 12 -husstandskontakter til svært immunsupprimerede (svært nedsat immunforsvar) patienter kan i særlige tilfælde tilbydes vaccination. Ved husstandskontakter forstås medlemmer af husstanden samt personer med lignende tæt kontakt. Hvad koster det hvis man gerne vil vaccineres og ikke falder ind under reglerne for gratis vaccination? 185 kr, venligst kontant da vi ikke har Dankort-terminal. Jeg kan ikke komme til lægen men har behov for vaccination - hvad gør jeg? Ringer på 86451622 og aftaler tidspunkt for vaccination i hjemmet. mvh Lægerne i Hammershøj