lørdag den 26. april 2014
Hvis du ønsker en kvindelig læge....
Hvis du ønsker en kvindelig læge fx. til underlivsundersøgelse er der flg. muligheder:
- hvis det drejer sig om en rutinemæssig undersøgelse for celleforandringer kan du få foretaget undersøgelsen af sygeplejersken her i klinikken, men hun er ikke uddannet til at stille diagnoser.
- du kan komme til konsultation hvor enten sygeplejersken eller lægen lytter til dine symptomer og derefter henviser dig til gynækolog. Vi kan ikke henvise dig udelukkende på en beskrivelse over telefon eller pr mail - dette gælder for henvisninger generelt.
- du kan jo også skifte til lægehus hvor der er kvindelige læger, vi vil være kede af at miste dig som patient, men vil være forstående over for dit valg.
Hvis du ønsker at få foretaget undersøgelse af mandlig læge men gerne vil have en bisidder (ven, familie) med :
- er det helt iorden
- vi kan i sjældne tilfælde lade sygeplejersken være med ved undersøgelsen, men af kapacitetsmæssige årsager er det ikke rutine.
lørdag den 5. april 2014
søndag den 2. februar 2014
lørdag den 21. december 2013
Åbningstider i julen 2013
Klinikken er åben d. 23-12, 27-12 og 30-12. I 2014 åbner vi d. 2-1 og siger velkommen til Helle som er ny sekretær.
Glædelig jul og godt nytår.
Knud, Lene og Elsebeth.
torsdag den 19. september 2013
Ny vikarlæge
Praktiserende Læge Jørgen Holm-Pedersen, fra Viborg, har sagt ja til at være vikar ind i mellem når jeg skal holde fri. Jørgen Holm-Pedersen har stor erfaring fra egen praksis, lægevagt og vikariater i udlandet.
Influenza vaccination 2013
Fra den 1.10.13 og året ud gives der igen vaccine mod influenza.
1.10, 2.10 og 3.10 uden tidsbestilling fra kl 8-15
Vaccinen er gratis for alle som er 65 år eller ældre, gravide efter 12. svangerskabsuge og hvis man har en af flg sygdomme eller tilstande:
Sundhedsstyrelsen anbefaler vaccination, hvis du har:
kronisk lungesygdom f.eks. KOL eller astma
hjerte-kar-sygdomme (undtaget isoleret forhøjet blodtryk)
diabetes 1 eller 2 (sukkersyge)
medfødt eller erhvervet immundefekt
svær overvægt (vejledende BMI > 40)
påvirket respiration på grund af nedsat muskelkraft
kronisk lever- og nyresvigt
andre kroniske eller alvorlige sygdomme, hvor tilstanden ifølge lægens vurdering medfører, at influenza udgør en alvorlig sundhedsrisiko
Ønsker du at købe vaccinationen koster det kr 180,-, vi har ikke dankortterminal, så husk kontanter.
torsdag den 12. september 2013
Gamle telefonnumre direkte til lægen er ophørt
De tidligere numre 86451788 og 86451655 er udgået. Der er kun et telefonnummer til klinikken nemlig 86451622.
Abonner på:
Opslag (Atom)